Hvad er læring? Fra teori til praksis

Definition: Hvad er læring?

Forskningen i, hvad der kan betegnes som læring, er ikke entydig. Hersker der bred enighed om, at læring er meget mere end at huske og genkalde sig information. Det indebærer dyb og langvarig forståelse og at relatere ny information til eksisterende ideer, koncepter og viden. En definition af læring, som ofte anvendes, er:

Læring er en proces, som fører til forandring, som opstår som følge af erfaring og øger potentialet for forbedret præstation og fremtidig læring. Ændringen hos den lærende kan ske på videns-, holdnings- eller adfærdsniveau. Som et resultat af læring kommer de lærende til at se koncepter, ideer og/eller verden på en anden måde;

I forhold til denne definition er de vigtigste læringsprocesser eller -aktiviteter relateret til at:

• Vælge information.

• Tage information ind.

• Bearbejde information.

• Integrere ny information med nuværende viden.

• Etablere en ny konceptuel model.

• Anvende information.

• Give mening til information.

Fem almindelige læringsteorier 

At forstå, hvordan mennesker lærer, er et afgørende skridt i optimeringen af læringsprocessen

At forstå, hvordan mennesker lærer, er et afgørende skridt i optimeringen af læringsprocessen. Siden begyndelsen af det 20. århundrede har forskere funderet over, hvordan de lærende tilegner sig viden, og hvordan man bedst håndterer forskellige læringsudfordringer. Det har ført til forskellige læringsteorier om de bedste læringsprocesser og -strategier. Lad os se på de fem mest afgørende læringsteorier:

Behaviorisme

Denne traditionelle bevægelse opstod i begyndelsen af det 20. århundrede. I en nøddeskal kan behaviorismens teori koges ned til mottoet: "Øvelse gør mester". Med tilstrækkelig øvelse og træning bør man til sidst være i stand til at udføre en bestemt handling uden at tænke. Derudover antager behaviorister, at eksterne stimuli forårsager ændringer i adfærd, da underviserens rolle er at hjælpe de lærende med at opbygge viden og reflektere over deres læring og anvende en række forskellige læringsstrategier.

Eksempler på behaviorisme i nutidens uddannelse

• Giver bonuspoint for udført hjemmearbejde.

• Opbygger de lærendes læring trin for trin.

Kognitivisme

Denne bevægelse fortrængte den behavioristiske teori i tresserne. Kognitivisme fokuserer mere på, hvordan de lærende bearbejder og husker information. Ifølge denne teori er den menneskelige hjerne en 'sort boks' og ligner en computer. Siden fremkomsten af denne teori er begreber som arbejdshukommelse, korttidshukommelse og langtidshukommelse blevet bredt anerkendt og undersøgt.

Kognitivismen går ind for, at information skal bearbejdes, før den kan lagres. Den mener også, at undervisningsmateriale er bedst egnet til den lærendes tidligere viden;

Eksempler på kognitivisme i dagens uddannelse

• Involver de lærende aktivt i læringsemnet ved at stille dem spørgsmål, som får dem til at tænke over det.

• I stedet for at bruge en time på at videregive information som underviser, arbejder de lærende sammen om emnerelaterede opgaver.

Konstruktivisme 

Denne teori blev etableret i 1980. Ifølge den er læring en social proces, hvor viden skabes og deles med andre. Ansvaret for læring overgår i stigende grad til de lærende. Det er vigtigt at lære med kontekst, så et stærkt læringsmiljø er uundværligt. Når børn lærer om temperatur, kan en underviser eksempelvis henvise til et termometer, en ovn og/eller årstiderne.

Ligesom den kognitivistiske teori hævder denne teori, at læring er en videnskonstruktionsproces. Så de lærende bør bygge videre på eksisterende viden.

Eksempel på konstruktivisme i dagens uddannelse

Underviseren præsenterer et problem såsom at måle længden af den kinesiske mur. Underviseren introducerer ikke straks metoder til at løse problemet. I stedet lader underviseren de lærende reflektere over problemet og skabe deres egne målemetoder.

Konstruktionisme

Denne teori blev også etableret i 1980'erne. Den ser konstruktionen af viden på en meget bogstavelig måde. Den lægger vægt på en tilgang, hvor man "lærer ved at lave og lære at lave". Denne bevægelse stimulerer kreativitet, samarbejde og eksperimenter.

Eksempel på konstruktionisme i dagens uddannelse

De lærende arbejder på et projekt sammen, eksempelvis ved at anlægge en køkkenhave. Mens de selv planter frøene, lærer de mere om naturen;

Konnektivisme

Underviserens rolle vil være mere at give vejledning og feedback end aktivt at give ny viden

Dette er den nyeste teori, som blev etableret i 2004. Denne teori passer ind i den digitale æra, vi lever i. Det centrale aspekt af konnektivisme er metaforen om et netværk med knudepunkter og forbindelser. De lærende kan skabe deres eget læringsnetværk. I deres søgen efter information vil de besøge informative hjemmesider, læse bøger og bruge andre kilder. Underviserens rolle vil mere være at give vejledning og feedback end aktivt at give ny viden;

Tilhængere af konnektivisme ser denne teori som et supplement til eksisterende teorier.

Eksempel på konnektivisme i dagens uddannelse

• Konnectivisme er hovedsageligt synlig uden for en skolesituation. De lærende anvender digitale ressourcer, og underviseren lærer dem at gennemgå online information kritisk.

Hvordan man håndterer forskellige læringsstile 

Ligesom det er afgørende at forstå forskellige læringsteorier, når man skal udforme sit træningsprogram, er man også nødt til at forstå de lærendes forskellige læringsstile. Det er i hvert fald, hvad flertallet af undervisere mener. 89% af undervisere mener, at man skal tilpasse undervisningen til de lærendes foretrukne læringsstil. Man skulle tro, at det var en god ting, men der er ikke noget overbevisende videnskabeligt bevis for, at matchende undervisning forbedrer læringen.

En ofte anvendt skelnen mellem læringsstile er VARK-modellen. Ifølge VARK-modellen identificeres de lærende ud fra, om de har en præference for:

• Visuel læring (billeder, film, diagrammer)

• Auditorisk læring (musik, diskussion, foredrag)

• Læsning og skrivning (lave lister, læse lærebøger, tage noter)

• Kinæstetisk læring (bevægelse, eksperimenter, praktiske aktiviteter)

Hvor tiltalende en ramme som VARK end er - relativt nem at konceptualisere og hurtig at vurdere - engagerer alle sig i forskellige former for læring på forskellige måder. Hjernen behandler information på meget komplekse og nuancerede måder, som ikke bare kan generaliseres. Så hvis du former dit undervisningsmateriale til en bestemt læringsstil, vil dine deltagere sandsynligvis gå glip af læringsmuligheder. I stedet ville en generel tilgang være bedre. Men så skal din træning være stærkt, således behovet for personalisering forsvinder. I denne forbindelse betyder stærk, at:

• De lærende føler sig involveret.

• Indholdet er repræsenteret på flere måder.

• Det stimulerer handling og udtryk fra de lærende.

Universal Design for Learning er en tilgang, som understøtter denne måde at tænke på. Den sigter mod at opfylde alle de lærendes behov i et traditionelt undervisningslokale eller et online læringsmiljø.

Hvilke er konsekvenserne for træning?

Især kan læringsteorier bestemme udformningen af din træning og dine lektioner. Teorien er grundlaget for pensum, selv om du måske ikke engang er klar over det. Mener du, at gentagelse af fakta er vigtigt for at lære? Eller ser du dig selv mere som en facilitator end en underviser? Går du ind for en projektbaseret tilgang? Bevidst - men som sagt også ubevidst - ser du disse aspekter afspejlet i din træning og den måde, du underviser på.

Det har selvfølgelig en effekt på dine deltagere. Forestil dig, at du vælger en undervisningsmetode, som lægger vægt på social og visuel læring. Dine deltagere vil senere føle sig bedre tilpas i et arbejdsmiljø, hvor samarbejde er i højsædet, og hvor videopræsentationer forekommer oftere end læsning af tørt papirarbejde.

Hvilke faktorer påvirker læring?

Læringsteori er kernen i uddannelse. Men at basere sin undervisning på læringsteorier er ikke den eneste indflydelse på, hvor godt nogen lærer. Andre faktorer spiller også ind.

Fysiologiske faktorer

Sanse-perception

Nedsættelse af en af sanserne gør det sværere at lære. Eksempelvis har en blind person sværere ved at lære end en person uden synsnedsættelse, hvis de ikke får de rigtige værktøjer;

Fysisk sundhed

Hvis du ikke har det godt fysisk, er du ikke i stand til at lære så godt, som du kan. Et sundt sind er kun muligt i en sund krop.

Træthed 

Det er relateret til punkt to, fysisk sundhed. Hvis du er fysisk eller mentalt træt, kan du ikke give den bedste version af dig selv. Træthed kan have flere årsager; du kan have for travlt, din kost er ikke afbalanceret, eller at du har lært for længe.

Tidspunkt på dagen

Forskningsstudier har vist, at indlæring er mest effektiv mellem kl. 10 og 14 og mellem kl. 16 og 22, hvor hjernen er mest modtagelig. På den anden side er det mindst effektive tidspunkt for indlæring mellem kl. 4.00 og 7.00 om morgenen.

Ernæring

Vi bør ikke undervurdere effekten af næringsrig mad. En sund kost er ansvarlig for effektiv mental aktivitet. Dårlig ernæring har den modsatte effekt. Alkohol, koffein og nikotin er kendt for at påvirke hjernen, og du bør være opmærksom på, hvordan de påvirker dig.

Alder

Beviserne er uigendrivelige: Når vi bliver ældre, falder vores hjernekapacitet. Det er generelt nemmere at lære i en yngre alder end i en ældre. Den største stagnation sker fra 25-årsalderen og fremefter.

Psykologiske faktorer

Mental sundhed

Psykiske spændinger, komplekser, konflikter, psykiske lidelser og psykiske sygdomme hæmmer indlæringen.

Motivation og interesse 

Motivation er nøglen til læring. Hvis du er motiveret for at lære, kan du absorbere information (og huske og anvende den senere). Hvis du mangler motivation, vil viden og færdigheder ikke sidde fast.

Positiv forstærkning

Intet er så vanedannende som succes. Hvis du oplever succes eller får stor ros fra din underviser, giver det dig vinger. Nogle gange kan det virke omvendt. Det er bevist, at ældre børn er mere følsomme over for irettesættelser og bebrejdelser, end yngre børn er.

Miljømæssige faktorer

Arbejdsforhold 

Korrekt belysning, god ventilation, den rette temperatur og luftfugtighed har en positiv indvirkning på den mentale effektivitet. Alle former for forstyrrelser påvirker koncentrationsevnen og dermed effektiviteten af indlæringen.

Organisatorisk opsætning

Den organisatoriske opsætning omfatter eksempelvis skole- eller træningsskemaet. Det skal være i overensstemmelse med psykologiske principper og undgå træthed og kedsomhed. Så det ville være nyttigt at træne i vanskelige emner på de bedste læringstider. Et positivt forhold mellem underviseren og de lærende bidrager også til læringsudbyttet. Hvis de lærende har tillid til underviseren og er motiveret, vil det afspejle sig i læringsresultaterne.

Metodik for undervisning

Præsentation 

Den måde, lærings-/træningsmaterialet præsenteres på, er afgørende. Det skal se godt ud, være organiseret og gradueret, så det passer til de lærendes mentale niveau. Underviseren skal levere det på en meningsfuld og interessant måde. Træningsmaterialet kan enten være offline (bøger, udskrifter) eller online (i et LMS, webinar eller online præsentation).

Learning by doing og rettidig afprøvning 

Gentagelse og øvelse er vigtigt for læring. De lærende bør opfordres til at anvende det, som de har lært (ved at tage en eksamen for at vurdere deres vidensniveau) eller til at lære gennem aktivitet. Det sidder bedre fast, hvis du har en personlig erfaring med læringsmaterialet. Du kan læse, hvordan du skal udføre HLR i en bog, men det er meget mere værdifuldt at øve sig på en dukke.

Hvordan kan du skabe en effektiv læringsoplevelse?

Som allerede beskrevet er der mange faktorer, som påvirker læringen. Som underviser har du ikke indflydelse på alle faktorer, men kun på en del af dem. Så fokuser på det, du kan påvirke.

Brug tid og kræfter på at skabe fremragende undervisningsmaterial 

Et berømt udtryk er, at "man får det ud af det, man putter ind". Det gælder ikke kun for mad, men også for viden. Fremragende undervisningsmateriale er en forudsætning for gode læringsresultater. Men hvad er fremragende undervisningsmateriale?

Udfordrende, men ikke for udfordrende 

For at holde alle fokuserede skal materialet være en smule højere end det nuværende videns- og færdighedsniveau, men ikke for højt

Det skal bygge på tidligere viden, men ikke gentage sig selv. Materialets niveau skal være udfordrende, men ikke for udfordrende. Det er en hårfin grænse. Hvis materialet er for nemt, føler dine deltagere sig ikke motiverede og lægger ikke kræfter i det. På den anden side, hvis træningsniveauet er for højt, bliver deltagerne demotiverede. For at holde alle fokuserede bør materialet være lidt højere end det nuværende videns- og færdighedsniveau, men ikke for højt;

Udseende og følelse 

Det er også vigtigt, hvordan dit materiale ser godt ud og føles behageligt. Hvis det er en fryd for øjet, er det også en fryd for hjernen. Alle foretrækker en bog, et papir eller et online undervisningsmateriale med klare farver, billeder (eller videoer), tydelig skrifttype (størrelse), mellemrum og så videre, fordi det er nemt at læse. Bemærk, at brugen af farver i undervisningsmateriale har vist sig at spille en vigtig rolle i forhold til at skabe forskellige følelsesmæssige reaktioner og fange deltagernes opmærksomhed. For eksempel er varme farver såsom rød, orange og gul blevet anerkendt som ideelle til at øge deltageres opmærksomhed og stimulere deres aktive deltagelse. Ved at bruge en blå baggrund øges sandsynligheden for, at den leverede information bliver husket.

Opmærksomhedsspændvidde 

Endelig skal du overveje dine deltageres opmærksomhedsspændvidde. De kan ikke fokusere hele dagen. Derfor prøv at undervise i de svære emner, når læringen er mest effektiv, og sørg for naturlige pauser i løbet af undervisningen. Sørg for, at dit online træningsværktøj advarer deltagerne, når det er tid til at tage en pause, eller anvend et værktøj, som understøtter mikrolæring. Ifølge mange undersøgelser har den gennemsnitlige voksne et maksimalt opmærksomhedsspænd på ca. 20 minutter;

Brug tid og kræfter på dit forhold til dine deltagere

Selv om det lyder overfladisk, starter det med respekt for underviseren. Hvis deltagerne kan lide dig, stoler på dig, og du motiverer dem, er de villige til at gøre en ekstra indsats. Vis dine deltagere din interesse, brug tid og kræfter på at lære dem at kende, styrk deres selvværd, og sørg for, at de ikke føler sig som et nummer, men er trygge og rolige. Det vil betale sig.

Brug tid og kræfter på at skabe en god atmosfære på dit træningssted

Det begynder med at kontrollere belysningen, god ventilation, den rigtige temperatur og luftfugtighed. Men du kan også påvirke, hvordan du præsenterer dit undervisningslokale. Det skal være indbydende, men ikke distraherende.

Brug af farve 

Brug af gul i dit undervisningslokale vil opmuntre dine deltagere til at være kreative

Ligesom brugen af farver i undervisningsmaterialer har vist sig at spille en vigtig rolle, har brugen af farver i et undervisningslokale det også. For eksempel forbindes grøn med ro, og sort forbindes med tristhed. Hvis du bruger gul i dit klasseværelse, vil det opmuntre dine deltagere til at være kreative og hjælpe dig med at fastholde deres opmærksomhed. Forestil dig, at du afholder en kursusdag om tegning og visuel tænkning. I så fald kan du tilføje gule accenter til dit undervisningslokale;

LMS ;

I dag foregår meget læring online; du kan have en positiv indflydelse på læringen ved at vælge et værktøj, såsom et LMS, som understøtter distraktionsfri læring. Fristelserne ved at anvende en elektronisk enhed er store. Men hvis læringsværktøjet ikke giver plads til distraktion, er der i det mindste taget hånd om en forhindring. For eksempel viser distraktionsfrie læringsværktøjer ikke et logo i hjørnet. Kun læringsindholdet er synligt i varme farver og en letlæselig skrifttype.