Løft din karriere og privatliv op: med Easy LMS

Det er rigtigt, når vi siger, at ingen ønsker dagligt overarbejde for at kunne opfylde skarpe deadlines. Eller leve et stresset liv, fordi et af børnene er syg og der er ingen mulighed for pasning. Hos Easy LMS gør vi det nemt! Vi giver dig fleksibiliteten til at forme dit arbejdsliv omkring dit privatliv.

Vær chef over din egen tid

En typisk arbejdsuge hos Easy LMS er mellem 32 og 40 timer. I princippet begynder du ikke senere end kl. 9:30 og er færdig omkring kl.18:00. Hvordan du inddeler din tid er op til dig. Når alt kommer til alt, så er ingen to personer ens. Nogen står tidligt op og andre arbejder hellere sent. Nogen trives bedst efter en workout om morgenen mens andre har brug for en længere pause omkring middagstid. Hos os får du fleksibiliteten og ansvaret for selv at bestemme over din tid. Det vigtigste princip er, at dit arbejdsskema ikke har indvirkning på dine kollegers arbejde.

Caroline er kommunikationsmedarbejder hos Easy LMS og begynder arbejdsdagen sent hver tirsdag efter cykeltræning. "Jeg synes, at træning hjælper mig med at arbejde mere fokuseret. Jeg føler mig mere energifyldt. Derfor cykeltræner jeg tidligt om tirsdagen sammen med min mand. Eftersom vi har børn, kan det være en udfordring at finde til at dyrke sport sammen. Det har vi løst ved at træne om morgenen, når børnene er i skole. Jeg indhenter arbejdstiden fra morgenen ved at arbejde uforstyrret om aftenen."

Overarbejde er ikke i vores ordforråd

Overarbejde, hvad er det? Hos Easy LMS tror vi ikke på overarbejde. Vi tror, at det dækker over ineffektivitet i processen. Vi stræber efter at løse disse ineffektiviteter. Derfor lukker du din laptop efter otte timer og går hjem. I morgen er der endnu en dag. CEO Jeroen forklarer, "Tidligere har vi af og til haft overarbejde, men faktum er, at dagen efter er du mindre frisk og mindre produktiv. Risikoen for at lave fejl er højere. Det sker, fordi det er sværere for dig at komme ind i et flow."

Hybrid arbejdsmodel er normen

At arbejde hjemmefra er især bekvemt for dem med lang vej til arbejde

Vi tilbyder en hybrid arbejdsmodel, hvor du et par dage om ugen kan arbejde hjemmefra. Hvor mange dage? Det er op til dig. Vi forventer, at nye kolleger er så mange dage som muligt på kontoret i deres første måned. Oplæring er nemmere og det danner grundstenen for fremtiden. I princippet vil vi gerne se dig på kontoret mindst en dag om ugen. Særligt også fordi vi arbejder hårdt på at skabe et dejligt planterigt kontor, hvor vi nyder friskristet kaffe, sunde frokoster, griller om fredagen og holder spilaftener. Som resultat heraf, kommer mange kolleger på kontoret hver dag. Også dem som bor langt væk, da vi naturligvis erstatter rejseomkostningerne.

At arbejde hjemmefra er især bekvemt for dem med lang vej til arbejde såsom content writer Helena. “Det tager mig en time at tage på kontoret. Det er ikke uoverkommeligt, men nogle gange er det ikke praktisk, hvis jeg har planer efter arbejde eller skal til kor – jeg er vild med at synge. På de dage arbejder jeg hjemmefra, meget afslappet og mindre stressfyldt! Caroline og jeg har aftalt faste dage, hvor vi begge er på kontoret for at få mest ud af de dage!"

Arbejd fra udlandet, tæt på familien

Vi er en international virksomhed med otte nationaliteter! Familie er vigtigt for os. For vores hollandske kolleger er det nemt at besøge familien, men for vores kolleger fra USA eller Rumænien er det svært lige at tage på besøg hos familien.

Hos Easy LMS kan kolleger arbejde fra udlandet i nærheden af deres familier uanset forskel i tidszoner. "Jeg besøger min familie i USA et par gang om året. I andre virksomheder skulle jeg tage ferie ved sådanne rejser, fordi de ikke understøtede remote arbejde. Nu kan jeg arbejde og nyde familietid uden at skulle bruge alle mine feriedage. Jeg laver klare aftaler med mine kolleger om min tilgængelighed i god tid i forvejen, således de uhindret kan arbejde videre," fortæller Anna, UX researcher og produktejer.

Vi er endda gået så langt som at understøtte kolleger, som ønskede at flytte tilbage til deres hjemland. Naturligvis opmuntrer vi dem til at komme til Holland mindst fire gange om året for at opretholde et stærkt bånd til virksomheden.

Sygt barn? Bliv hjemme, vi betaler

Normalt vil du modtage 70% af din løn, men vi betaler op til 100%

Et sygt barn hjemme udløser ofte stress. Hvem bliver hjemme? Hos Easy LMS dømmer vi dig ikke, hvis du vælger at blive hjemme og tage dig af dit barn. Vi ønsker, at du får ro og plads dertil. Du kan forespørge en korttids omsorgsorlov. Normalt vil du modtage 70% af din løn, men vi betaler op til 100%. Du bør ikke skulle bekymre dig om tab af indkomst, når du tager dig af dit barn.

Som mor med små børn har Carloline ofte et forkølet barn på sofen i efteråret. "Min mand og jeg aftaler sammen, hvem der kan passe på vores barn. Vi opdeler tiden mellem os. Jeg prøver at arbejde, når mit barn sover eller ser en film og resten af tiden kan jeg yde den nødvendige omsorg."

Ekstra barsel op til 100%

Korttids omsorgsorlov er ikke det eneste, som vi supplerer; vi dækker også barsel. På landsplan består partnerorlov af en uges betalt orlov efterfulgt af fem ugers betalt orlov med 70% af lønnen. Vi supplerer dette op til 100% i de fem uger.

Koen skal være far til næste år og denne løsning giver ham allerede nu ro i sindet. “Det vil udfylde hullet mellem slutningen af min kærestes barsel og begyndelsen hos dagplejen, hvis vores barn skulle komme lidt tidligere end planlagt.”

Køb flere feriedage

Med en 40-timers arbejdsuge følger 25 feriedage. Ofte er dette tilstrækkeligt, men nogle gange ikke helt. Eksempelvis hvis du ønsker en længere ferietur sammen med dit barn, som har op til 74 feriedage. Du kan købe ekstra feriedage eller holde ubetalt orlov.

Som du kan se, prioriterer vi det menneskelige. Vi tror på, at et stressfrit liv gør dig lykkeligere og det drager alle fordel af!

Se vores ledige stillinger